Brugere, der har brugt kemiske plasttønder, ved muligvis, at overfladeaktivering uundgåeligt vil forekomme, når de bruges, så hvordan skal dette problem løses? Lad os lære det at kende sammen! Overfladebehandlingen af kemiske plasttønder omfatter hovedsageligt behandling af belægningscoating og behandling af belægningscoating. Generelt er plastens krystallinitet stor, polariteten er lille eller ikke-polær, og overfladenergien er lav, hvilket vil påvirke belægningens vedhæftning. Kemiske plasttønder vælger tilsvarende lag i overfladebehandlingsprocessen og fortsætter med at behandle dem i den detaljerede applikations- og behandlingsproces. Fordi plast er en ikke-ledende isolator, er det ikke muligt at belægge overfladen af plasten direkte i henhold til standarden for galvanisering. Overfladebehandling, så inden overfladebehandlingen skal den nødvendige forbehandling udføres for at fremme vedhæftningen af overtræksbelægningen og for at give overtræksbelægningen et ledende underlag med fremragende vedhæftning. Der er mange måder at aktivere overfladen af kemiske plasttønder, såsom kemisk oxidation, flammeoxidation, opløsningsmiddeldampetsning og koronaudladningsoxidation. Blandt de mest anvendte er den kemiske krystaloxidationsbehandlingsmetode. Denne metode bruges almindeligvis til kromsyrebehandlingsvæske. Dens typiske formel er 4,5% kaliumdichromat, 8,0% vand og 87,5% koncentreret svovlsyre (over 96%).
https://www.fhpails.com
